28 august 2017
Overblik over alarmer og ressourcer sparer mange vigtige minutter ved alarmudkald. Med IHM VISUEL KONTROLRUM får vagthavende et stærkt redskab, der understøtter en effektiv og professionel styring af kommunikationen, udkaldstiden og indsatserne.
Præcise markeringer
IHM kortløsning giver positionsmarkeringer for materiel og mandskab med geografiske informationer.
Med ét klik eller ved touch på skærm kan vagthavende dirigere ressourcer hen til en eksakt alarmposition via opkald eller tekstbesked.
Informationslag effektiviserer indsatser
Med op til 8 informationslag kan beredskaber indlægge lag på kortet med vigtige informationer om højrisiko-områder fx gasledninger.
Informationslagene kan også være tidsbegrænsede, hvilket er relevant ved større events, hvor fx mange mennesker er samlet i en kortere periode.
Ved kritiske hændelser kan man definere en geografisk farezone på kortet. Relevante myndigheder kan afspærre omkring hændelsen og forhindre yderligere komplikationer på grund af traffikpropper, unødvendig persontrafik og lignende.
Tvangsstyring af radioer
Foruden at give vagthavende et fantastisk overblik over ressourcer og alarmer, giver løsningen også adgang til CDT med tilhørende funktioner.
Tvangstyring af radioer under indsatser er et af de mest attraktive funktioner, der sikrer en effektiv kommunikation.
Billig, bedre og hurtigere
IHM VISUEL KONTROLRUM er et uundværligt værktøj for det professionelle beredskab.