20 marts 2023
Som følge af afvikling af ISDN-linjer i Danmark har IHM i 2022 omlagt kundernes alarmhåndteringssystemer til SIP telefoni. En af vores kunder varetager håndtering af 700 elevatoralarmer, og IHM fik derfor til opgave at konvertere alarmmodtagelsen til en tidssvarende IP-løsning samt etablere en to-vejs kommunikationsløsning.
Forudsætningen for leverancen var, at løsningen skulle idriftsættes inden julen 2022 og med opstart af projektet i uge 48. IHM tog udfordringen op, og opgaven lykkedes til fuld tilfredshed for begge parter.
- Takket være et godt samarbejde med kunden formåede vi at gennemføre projektet inden for den meget stramme tidsplan og afsluttede projektet i uge 51 med et superbrugerkursus for operatører samt idriftsættelsen, udtaler Michael Sass Andersen, som var IHMs projektleder på opgaven.
- Det er supervigtigt for at gennemføre et projekt på så kort tid, at alle parter leverer til aftalte tid. Dermed mindskes spildtid, som ofte er det, der trækker et projekt i langdrag.
Den leverede løsning
Med den nye løsning har kunden fået et fremtidssikret telefoni- og alarmhåndteringssystem, der også er skalérbart og kan integreres til andre forretningsmæssige systemer. Løsningen bestod af:
- IHM AMS (Alarm Management Software) med klientsoftware for 4 operatører
- IP Switch med tilslutning til TDC SIP Trunk og kundens telefonsystem
- Konfigurering og test
- Konvertering af eksisterende data til ny platform
- Superbrugerkursus.